Boksning er læring i at håndtere frygt

Journalist og forfatter Sara Maria Glanowski bor i New York, men besøgte Vollsmose Boxing i sidste uge for at fortælle om sin nye bog ’Skyggebokser’. Vollsmose Avisen var med og fik uddybet hendes fascination af boksning.

 I din bog ’Skyggebokser’ følger du to kvindelige verdensmestre i boksning, du træner selv og ender også med at få en kamp på Times Square i New York. Alt sammen med den legendariske bokseklub Gleason’s Gym som omdrejningspunkt. Hvordan havnede du der?
- Jeg hørte om klubben tilfældigt og blev nysgerrig. Gleason’s Gym er Amerikas ældste, aktive bokseklub og har fostret 134 verdensmestre. På et eller andet tidspunkt har alle de store legender trænet i Gleason’s. Mike Tyson, Jake LaMotta, Muhammad Ali. Men det interessante var, at da jeg begyndte at træne i klubben, var alle dens regerende verdensmestre for første gang kvinder.

Hvad fascinerer dig ved boksning?
-At det er en kamp på liv og død, som man kæmper parallelt med alle livets andre kampe. Boksning spejler det menneskelige grundvilkår: Du er alene i ringen. I en kamp, der i sin brutale logik går indtil døden, og den egentlige modstander, du møder mellem tovene, er dig selv og dine dæmoner – alt det, der holder dig tilbage, i ringen og udenfor. Og så har boksning altid været en politisk kampplads. Gennem hele det 20. århundrede har Amerika blandt andet debatteret sine raceproblemer i ringen, og i bogen følger jeg de kvindelige boksere, der kæmper en brutal kønskamp for en plads i den mest maskuline sportsgren, der findes.

Hvorfor begyndte du selv at bokse?
- Jeg kom bare for at træne. Da jeg opdagede Gleason’s, var jeg 35 år og ville gerne have et barn og en familie, men det var min kæreste ikke parat til, så på et tidspunkt, hvor jeg følte mig trængt op i en krog af mit køn og min alder og var mere sårbar, end jeg havde lyst til at indrømme, kastede jeg mig paradoksalt nok ind i en ung mands sport. Min første træner, bokseguruen Hector Roca, der har trænet 22 verdensmestre, sagde til mig, at man bokser, når ens magt bliver udfordret, og jeg endte med at blive totalt forelsket i sporten og i klubben og alle de vildt fascinerende karakterer, jeg skildrer i bogen. Heather ‘The Heat’ Hardy, der i dag er verdensmester, sagde på et tidspunkt til mig, at alt det, der har trådt på dig gennem livet, kan man enten bruge som undskyldning eller som brændstof. Gør du dig selv til offer, eller bliver du en kriger? Den kampånd er jeg vild med, og for mig handlede boksning om at skabe et nyt liv i ringen. Jeg fandt en familie blandt de andre kvinder i klubben, og Gleason’s Gym er stadig mit andet hjem.

Var du ikke bange, da du selv skulle i ringen?
- De første mange gange, jeg sparrede med en modstander, der var bedre end mig selv, krøllede frygten mig sammen, brændte mig ud og fik mig til at flygte rundt i ringen eller tøve et splitsekund for længe, før jeg sendte mine jabs og uppercuts afsted. Men boksning har lært mig, at man kan manipulere sin frygt. Som Mike Tyson’s træner, Cus D’ Amato, engang har sagt, så kan man få frygten til at arbejde for sig, når først man har lært den at kende. Det var det, jeg oplevede under min egen kamp på Times Square. Så snart jeg mærkede de første slag og smagte blod i munden, tog min krop over, og jeg blev fuldstændig rolig og fokuseret. Boksning handler om kontrol. Hvis du går bange i ringen, har du tabt på forhånd. Man bliver nødt til at tage sit face fight på. Det gælder i alle livets kampe.