Boligområder udgår af parallelsamfundsliste, og flere er kommet i arbejde

Årets liste over udsatte boligområder i Danmark, parallelsamfundslisten, viser, at Korsløkken og Kertemindevejskvarteret er udgået fra alle lister, Rising er ikke længere hård ghetto, og ledigheden er faldet hele vejen rundt.

Traditionen tro er 1. december dagen, hvor Indenrigs- og Boligministeriet offentliggør listen over udsatte boligområder i Danmark. I samme omgang introducerer ministeriet en ny terminologi. Den udskældte ghettoliste tager navneforandring til parallelsamfundslisten, og samtidig bliver hård ghetto omdøbt til omdannelsesområde, og ghetto bliver til forebyggelsesområde.

Af opgørelsen over udviklingen i de udsatte boligområder bemærker man i BoligSocialt Hus en lille fremgang. Den store nyhed er, at Korsløkken, som i 2019 var klassificeret som ghettoområde, nu helt er fjernet fra alle lister. Kertemindevejskvarteret, også kendt som haverne i Vollsmose, er også helt udgået.

Solbakken er gået fra at være hård ghetto i 2020 til såkaldt forebyggelsesområde i 2021. Det skyldes blandt andet, at flere er kommet i arbejde.

Andelen af ledige er også faldet i Vollsmose. Dog står bydelen stadig på samme liste som sidste år – der som nævnt har ændret navn fra hård ghetto til såkaldt omdannelsesområde.

Ejerslykke, som tidligere har været på listen over udsatte boligområder, er i 2021 kommet på listen over forebyggelsesområder.

Samarbejde er en forudsætning

Ole Jensen, der er chef i BoligSocialt Hus, mener, at samarbejdet mellem BoligSocialt Hus, Odense Kommune og boligorganisationerne og ikke mindst beboerne har været afgørende for at skabe forandring.  

- Den her positive udvikling er skabt på grund af, at vores samarbejdspartnere har leveret. Og det samarbejde er en forudsætning for at skabe forandring i de boligområder, vi arbejder i. Alle parter har været fokuseret på, at det er en opgave, de gerne vil løse sammen. Så man kan mene meget om ghettolisten, men hvis man skal fremhæve noget positivt, kan man sige, at den i hvert fald har bragt parterne – kommunen, boligselskaberne, den boligsociale helhedsplan, osv – endnu mere sammen om at løse den fælles opgave, siger Ole Jensen.

Han understreger samtidig, at det er et ressourcetungt område:

- Det er et langt sejt træk, vi er i gang med, og det kræver rigtig meget arbejde, siger han.

Tæt på beboerne

Undervejs i processen har man ifølge Ole Jensen opfundet nogle nye samarbejdsformer - eksempelvis at have fremskudte medarbejdere fra kommunen koblet på boligsociale medarbejde, der arbejder tæt sammen om beskæftigelsesindsatsen.

- Det har givet resultater og sænket ledigheden. Det at være tæt på beboerne i boligområderne skaber nogle relationer, som også giver resultater, siger han.

I Solbakken/Rising er ledigheden eksempelvis faldet fra 42,5 procent i 2018 til 33,8 procent i 2021.

Foruden ledighed bliver de udsatte boligområder blandt andet målt på andelen af dømte beboere, uddannelsesniveau, gennemsnitsindkomst, samt andelen af efterkommere og ikke vestlige indvandrere. Og det er ikke alle kriterier, der kan ændres gennem den boligsociale helhedsplan, påpeger Ole Jensen.

- Der er nogle kriterier, der bliver målt på, som vi kan påvirke direkte. Men der er også kriterier, som vi ikke kan påvirke direkte – som for eksempel beboersammensætningen. Men det kan boligselskaberne og kommunen gøre med værktøjer som for eksempel fleksibel udlejning, siger han.

Med fleksibel udlejning kan boligselskaberne eksempelvis vælge, at man ikke lejer boliger ud til for eksempel ledige. Derudover skal man stille krav om, at nye beboere skal tjene over et vist beløb, have en uddannelse og ikke være kriminel.

Fakta:

Parallelsamfundslisten (tidl. Ghettolisten) bliver offentliggjort hvert år den 1. december. Fem kriterier er afgørende for, om et boligområde kommer på listen.

Den første ghettoliste blev offentliggjort i 2010. Men det er først med parallelsamfundspakken fra november 2018, at det kan have alvorlige konsekvenser, hvis et boligområde kommer på listen.

Den nye parallelsamfundsliste er samtidig udtryk for en ny lovgivning, der er trådt i kraft den 30. november 2021. I lovgivningen introduceres for første gang den nye områdekategori ”forebyggelsesområder” med lavere grænseværdier, end dem man kender fra udsatte bolig- og ghettoområder.

I lovgivningen bliver betegnelserne for hårde ghettoer og ghettoer samtidig ændret. Hårde ghettoområder bliver fremover kaldt omdannelsesområder, mens ghettoområder bliver kaldt parallelsamfund. Udsatte boligområder beholder sin betegnelse.

Se opgørelserne fra parallelsamfundslisten her.

Se opgørelse fra Odense Kommune. 

Se, hvad det betyder for dig som beboer at bo i et forebyggelsesområde.