Beboere i særligt udsatte boligområder har dårligere sundhed

Flere beboere i de såkaldte ghettoer har dårligere sundhed sammenlignet med andre almene boligområder. Til gengæld er de mere motiverede for at blive sundere. Det viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed.

Psykiske sygdom, diabetes, migræne og hovedpine er blandt de lidelser, som i højere grad præger hverdagen hos beboerne i særligt udsatte boligområder, ligesom flere også føler sig deprimerede, ulykkelige og angste, hvis man sammenligner med de øvrige almene boligområder i Danmark.

Flere føler sig desuden ensomme, alene og mangler nogen at tale med, hvis de har problemer eller har brug for støtte. Det viser rapporten, hvor udviklingen i sundhedstilstanden blandt beboere i almene boliger er undersøgt i perioden fra 2010-2017.

Udviklingen går i den rigtige retning

Men selvom helbredet er dårligere i de særligt udsatte boligområder, kan man se, at udviklingen går den rigtige vej. Siden 2010 er det færre beboere i de såkaldte ghettoer, som giver udtryk for, at de føler sig deprimerede, ulykkelige, angste og ensomme. Hvor der modsat kan ses en stigning i antallet blandt beboerne i de øvrige almene boligområder.

Ryger og drikker mindre

Ser man på beboernes livsstil i forhold til rygning, alkohol og kost, så lever beboerne i særligt udsatte boligområder lidt sundere end beboerne i de øvrige almene boligområder. Der er således færre storrygere, færre der overskrider Sundhedsstyrelsens grænser for alkoholforbrug, færre svært overvægtige og færre med usunde kostvaner.

Vil gerne være sundere

Rapporten viser desuden, at de beboere i særligt udsatte boligområder, der drikker for meget og spiser usundt, er motiverede for at ændre på deres livsstil. 39,4 procent vil gerne drikke mindre, mens hele 63,3 procent gerne vil omlægge deres kostvaner. Til sammenligning er det i de øvrige almene boligområder kun 34,6 procent, der vil nedsætte deres alkoholforbrug og 58,9 procent, der ønsker at spise sundere.

Går mindre til lægen

Viljen til at lave en forebyggende indsats i forhold til eget helbred er et område, som de praktiserende læger kan understøtte med råd og vejledning. Men på trods af dårligere helbred, så ses beboere i særligt udsatte boligområder sjældnere i lægens venteværelse. Hvor 82,3 procent af beboerne i de almene boligområder besøgte lægen i 2017, så var det kun 78,8 procent af beboerne i de særligt udsatte boligområder. Hvis beboerne besøgte lægen oftere, kunne den positive udvikling i deres sundhedstilstand bedre understøttes.