Inflation får flere til at droppe fritidsaktiviteter

Den økonomiske situation betyder, at flere er økonomisk pressede. I Den Frie Rådgivning oplever man en stejl stigning i henvendelser fra folk, der har brug for hjælp til at dække deres udgifter. Og en af konsekvenserne ved inflationen er, at flere familier må skære sociale oplevelser og fritidsaktiviteter fra.

15 kvinder fra Vollsmose Aktivitetsforening er samlet i foreningens lokaler i Bøgeparken 98C. De dukker op, fordi de har hørt, at avisens udsendte vil tale med dem om den økonomiske situation og inflation. Og det er tydeligt, at emnet ligger dem på sinde.

Alle giver udtryk for, at de er bekymrede for, hvordan inflationen påvirker deres børn. Man må skære noget fra, og for flere betyder det et farvel til fritidsaktiviteter for deres børn.

Nahla Nasser fortæller, at hun har taget to af sine børn ud af den fritidsaktivitet, de gik til.

- Det er ikke så godt, siger hun med bøjet hoved og fortæller, at børnene selvfølgelig er kede af at gå glip af det.

Nourshan Khaled Mohamed bor i Blangstedgård, men hun er kommet til Bøgeparken for at dele sin bekymring.

- Jeg har fire børn på 10, 9, 4 og 3 år. Jeg er på kontanthjælp, og der er min mand også. Det er virkelig svært. Alting er blevet så dyrt, siger Nourshan Khaled Mohamed.

Børnene får mad, men aktiviteter er der slet ikke råd til, fortæller hun og skynder sig ud af døren hjem til sine børn, efter hun har delt sin historie.

Kan ikke begge dele

Suad Ibrahim fortæller, at hendes datter har brug for specialsko, men hun har svært ved at finde pengene, og hun har ikke kunnet få hjælp fra kommunen.

- Hvis jeg selv skal betale for skoene, så har jeg ikke penge til mad til mine børn. Sådan er det, siger Suad.

På sofaen overfor Suad sidder Fatma Nayef, som er hjemmeboende og på vej til at starte studie.

- Jeg skal til at være studerende, og jeg kommer for eksempel til at betale for tog, fordi jeg skal studere udenbys. Hvis jeg skulle betale for min egen bolig, el og varme, mens jeg er på SU, ville jeg skulle droppe meget socialt og fritidsting, siger Fatma Nayef.

Hendes mor sidder ved siden af, og konstaterer, at Fatma ikke kan få økonomisk støtte fra sine forældre, der i forvejen selv er virkelig pressede.

- Hvis jeg må tale på min mors vegne, så er det svært for hende både at handle ind og prioritere familieaktiviteter, siger Fatma Nayef.

Stigning i henvendelser

I Den Frie Rådgivning mærker man tydeligt, at flere mennesker er pressede økonomisk. Og situationen medfører blandt andet, at flere familier er nødt til at skære sociale oplevelser og fritidsaktiviteter fra.

Det fortæller Kirstine Busk Folkmann, der er er daglig leder for Den Frie Rådgivning, som er åben for alle med behov for hjælp til økonomisk rådgivning.

Sammenlignet med sidste år har der været en stigning på 72 procent i henvendelser, der handler om enkeltydelser - det vil sige hjælp fra kommunen til at dække udgifter. Statistikken inkluderer ikke rådgivning af ukrainske flygtninge, som også modtager rådgivning.

- Det er en ret høj stigning i antallet af henvendelser. Det handler om stigende el- og varmeregninger, dyrere madvarer. Det er mennesker på overførselsindkomst, som i forvejen ikke har ret meget – og som nu overhovedet ikke har noget. Det er især pensionister og de yngre, som også har børn, siger Kirstine Busk Folkmann.

Det er uforudsete udgifter, som de ikke har kunnet forberede sig på. Der er også rigtig mange – og langt flere end normalt - som søger midler til at få dækket deres udgifter til tandlæge.

- Det er mennesker, som har meget lidt, og derfor er der ikke ret mange penge at finde. De har allerede skåret ind til benet, siger hun.

Flere søger overlevelseshjælp

For at hjælpe folk med at finde flere penge, kigger Den Frie Rådgivning for eksempel på, om man kan skifte mobilselskab til noget billigere, eller om de kan afdrage månedligt i stedet for kvartalsvis.

- Vi vil helst ikke røre ved deres forsikringer, for det er helt klart noget, vi opfordrer til, at man har. Men vi er inde og rode i alt, for selv 100 kroner kan gøre en stor forskel.

Hvis ikke der er flere penge af hente ved at omlægge budget, henviser rådgiverne til muligheder som overlevelseshjælp, der er en ekstraordinær enkeltydelse, man kan søge hos kommunen.

- Den mulighed har altid været der, men her ser vi også en stigning. Og man er ekstremt udsat, når man benytter den mulighed.

Mange sultne maver

Flere steder i Vollsmoses civilsamfund er der skærpet fokus på at hjælpe dem, der har brug for hjælp til at få pengene til at række.

Sarwa Sharif, der er stifter af Vollsmose Aktivitetsforening, er i gang med at undersøge muligheden for at lave et madpakkeprojekt.

- Vi er bekymrede, fordi jeg møder rigtig mange, der spørger mig, hvordan man kan få hjælp, nu hvor priserne på alt er steget, siger Sarwa Sharif.

Og i lokalerne under Camp U er en flok frivillige i gang med at sortere madvarer, der skal deles ud senere på dagen. Der er pakker med kagecreme, marmelade, sennep, kagekrymmel, kammerjunkere, brød, frugt og grønt. Der er også lidt kattemad.

Det er Aysel Hagi, som er formand for bestyrelsen af Stop Madspild i Vollsmose, der har det store overblik.

- Vi har lavet den her forening, fordi der findes mange sultne maver. Vi vil gerne hjælpe dem. Alting er meget dyrt lige nu, siger Aysel Hagi.

Foreningen prøver at skaffe mad hver dag, som man kan komme og hente, hvis man mangler. Men det er svært at skaffe mad nok, så for tiden bliver der delt mad ud to gange om ugen.

Adelina Baftiari er 19 år og frivillige i foreningen. Sammen med en veninde hjælper hun med at fordele madvarerne i poser, så de bliver klar til at blive delt ud.

- Min mor var en del af bydelssøster, og så begyndte jeg at komme med i det. Gennem det er vi blevet frivillige, hvor vi kan hjælpe. Personligt gør det mig glad at hjælpe, og det giver så god mening, at mad, der ellers var blevet smidt ud, bliver givet til nogen, der har brug for det, siger Adelina Baftiari.