Birkeparken fejrede eid med manér

Tekst: Ibrahim El-Hassan, formand for Birkeparkens afdelingsbestyrelse

Klokken er tyve minutter i otte, og vi står cirka 300 mennesker ved Birkeparkens busstoppested. Busserne, som skal køre os til Djurs Sommerland, er ikke ankommet endnu. Himlen er meget grå, og det virker som om, det skal regne. Nogle har t-shirts på og andre regnjakker.

Busserne ankommer, og vi retter kursen mod Djurs Sommerland. I bussen bliver der uddelt entrébilletter, sunget børnesange og drukket god, velduftende arabisk kaffe. Man kan ikke undgå at mærke eidstemningen i bussen. Børnene har eidtøj på, et stort smil på læben og deres eidpenge er gemt væk i enten bukselommen eller i tasken. Jeg sidder ved siden af Elna, som bor i højhuset, og som ligeledes nyder stemningen.

- Hvor er det dejligt, at vi ovenpå en coronaomgang nu kan komme på udflugter igen. Jeg har savnet fællesskabet og de skønne børn, siger hun.

Bagest i bussen har de unge sat sig. Her bliver der grint, drillet og joket en del. Der bliver ikke sparet på hyggen og den gode stemning.

Den vilde rutsjebane

Køen er heldigvis ikke så lang. Spændingen og nervøsiteten begynder at blive synlig på mig, og for første gang kan jeg mærke, at jeg ikke længere er den vilde 15-årige Ibrahim, som altid var klar på udfordringer – specielt når det kom til vilde karruseller. Min lillesøster Sarrah fortæller mig, mens hun griner spændt, at jeg ikke skal være nervøs, for hun har nemlig prøvet rutsjebanen mange gange før. Foran mig står en masse glade unge mennesker, som også venter spændt på, at det bliver deres tur til at komme afsted på rutsjebanen.

På den anden side af hegnet står en masse forældre og pårørende og kigger ivrigt med. Blandt dem står min mor og far klar med deres mobiltelefoner, så de kan filme mig og min lillesøster.

Det er blevet vores tur, og min søster insisterer på, at vi skal sidde forrest. Udsigten fra rutsjebanen er så smuk, at jeg i et splitsekund glemmer hele verden omkring mig. Jeg nyder det. Jeg kigger mod min lillesøster, og jeg kan se hendes brune hår flyve til alle sider grundet den kraftige modvind, samtidig med at hendes grin og latter dominerer oplevelsen.

Den store hoppeborg

Centralt i Sommerlandet er der en stor hoppeborg, som bliver rigtig populær hos mange af Birkeparkens børn. Det er den egentlig også for mig. Selvom det i bussen på vej til Sommerlandet ligner, at det ville regne, så er det 18 grader med skønt solskinsvejr. Solens stråler er så stærke, at man ikke kan stå på hoppeborgen i bare tæer, men det holder ingen børn tilbage.

Fangeleg bliver meget hurtigt et hit, og stille og roligt kommer flere og flere børn med i legen. Hoppeborgen er omringet af borde og bænke, hvor en masse familier har slået lejr. Blandt dem er Waed og Fadi, som nyder deres medbragte risret, cappuccino og hjemmelavede muslibarer.

- Vi spiser biryani, som er en risret med kylling, kartofler og løg. Den er en favorit hos mine børn, og derfor er den oplagt til anledningen. Men jeg har faktisk lidt svært ved at få dem til at spise, da hoppeborgen tager al deres fokus, siger Waed, mens hun griner.

Fadi griner med og tilføjer, at han er glad for at kunne arrangere turen sammen med resten af Birkeparkens afdelingsbestyrelse.

- Turen er ikke billig for afdelingen. Men børnenes grin og store smil på læben gør, at det er det hele værd. Børnene er min primære motivation, og derfor kan jeg med stor glæde erklære denne tur for en succes, siger han.