Spring navigation over

Tiramisu med et juletwist

Tekst og foto: Rene Agergaard, beboerjournalist

Med chance for at jeg aldrig mere kan vise mig i Italien, har jeg prøvet at give desserten Tiramisu et juletwist.

Tiramisu betyder noget i retningen af ”at samle mig op”, og man mener, det henleder til det, kaffen gør – altså at det er en dessert, der samler én op. Det er en fantastisk lækker dessert, som man her til jul kan gøre lidt julet. Men det er også en meget klassisk dessert, så måske tænker man, at det skal man ikke pille ved. Men hvis det er, kan man jo bare kalde den noget andet så.

Det er bredt anerkendt, at desserten blev opfundet i den form vi kender i dag. I 1972 kom den første gang på menukortet, og den blev opfundet ved et uheld ligesom rigtig mange andre lækre retter. Det blev en meget kendt dessert i USA i midt 90’erne, da den blev nævnt i ”Sleepless in Seattle” med Tom Hanks og Meg Ryan.

Portvin og sherry kan erstattes med kold gløgg rest eller bare lidt kold kaffe eller julethe. Hvis man er nervøs for at bruge æg der ikke bliver varmebehandlet, bruger man bare pasteuriseret æg. Man kan også prøve med andre julekager som lag, hvis det er. Bare slå fantasien løs!

Har man en rest småkager, kan man køre dem i en minihakker til det er næsten mel og bruge til at drysse oven på mange ting. Prøv for eksempel kakao eller brunkagestøv ovenpå.

Det skal du bruge:           

2 æg

½ vaniljestang

65 g. sukker

250 g. mascarpone

½ dl. piskefløde

¾ dl. portvin

½ dl. sherry

100 g. pebernødder

Sådan gør du:

Del æggene i blommer og hvider, og sæt hviderne til side. Flæk vaniljestangen med en skarp kniv, og skrab vaniljekornene ud.

Pisk kornene sammen med æggeblommer og sukker i en skål med en elpisker, og husk at bruge skåle, der passer i størrelse. Pisk i cirka 10 minutter, til blandingen bliver en lys og luftig æggesnaps.

Vend mascarponen i æggesnapsen med en dejskraber, så det bliver til en ensartet creme.

Pisk æggehviderne stive med en elpisker i en skål. Pisk fløden til skum med en elpisker i en anden skål. Vend begge dele forsigtigt i cremen med en dejskraber.

Bland portvin og sherry i en skål. Dyp pebernødderne i blandingen. Det er vigtigt, de kun lige kommer i og op - ellers bliver de helt bløde. Læg dem derefter lagvist med cremen i portionsglas eller en stor skål. Der skal være to lag pebernødder og to lag creme. Slut af med creme, og sæt tiramisu’en på køl i mindst fem timer eller natten over.

Tag tiramisu’en ud af køleskabet. Bland kakao og kanel, og drys det over kagen ved servering. Jeg glemte at komme kakao drysset på, inden jeg tog billedet.

 

Seneste Artikler

Rising Streetfood Festival

Læs mere

Den boligsociale helhedsplan er godkendt

Læs mere

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere