Spring navigation over

Teaterforening inviterer til stiftende generalforsamling

Henrik Møller Jensen og Lorens Lassen inviterer til stiftende generalforsamling for foreningen Aladdin.

Foreningen Aladdin inviterer til åben, stiftende generalforsamling. Det foregår onsdag d. 6. oktober klokken 18 på Vollsmose bibliotek, Risingsvej 122.

Møller Jensen, der er forfatter, foredragsholder og korleder, som er initiativtager til foreningen. Også Lorens Lassen, som tidligere har arbejdet på Snoghøj Folkehøjskole, Andebølle Ungdomshøjskole og på HF-linjen Flow, og Anne Hasling, tidligere beboer i Vollsmose, der har læst interkulturel pædagogik, er med i foreningen.

Selv beskriver de foreningen Aladdin som ”en forening, der skal give beboere i Vollsmose mulighed for lokalt at udfolde sig i teater på et højt, kunstnerisk plan. Vi ønsker, at det skal være en forening med fokus på kreativ udfoldelse og fællesskab.”

De håber at etablere samarbejde med andre foreninger og fællesskaber.

- For eksempel skal vi bruge kostumer, og det kan være, der kunne være nogle personer eller foreninger, som har lyst til at sy, siger Henrik Møller Jensen.

Initiativtagerne håber også, at lokale foreninger og beboere vil være med til at slutte op om og bistå foreningens arbejde. Og hvis det går godt, drømmer de om at udbrede foreningen til andre områder af landet.

- Vi bruger foreningen til at sætte gang i forestillingen om Aladdin. Men vi laver også foreningen med et formål om at sætte gang i nogle kulturelle projekter i et sted som Vollsmose. Og hvis man forestiller sig, at foreningen vokser, kunne det på sigt blive udbredt til andre udsatte boligområder, siger Lorens Lassen.

 

Seneste Artikler

Rising Streetfood Festival

Læs mere

Den boligsociale helhedsplan er godkendt

Læs mere

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere