Visitationszone ikke forlænget
01. september 2020Visitationszonen i Vollsmose ophævet, da der i det seneste stykke ikke har fundet hændelser sted, der kunne begrunde at opretholde den. Politiet holder dog stadig et vågent øje med området.
Den visitationszone, der blev oprettet 18. juni i Vollsmose for at forhindre kriminelle handlinger, blev ophævet den 27. august. Det skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
- Selv om vi nu nedlægger visitationszonen, så betyder det ikke, at vi stopper med at holde et yderst vågent øje med, hvad der foregår i området, siger vicepolitiinspektør Jesper Pedersen fra Fyns Politi.
Han uddyber:
- Vores fokus er stillet helt skarpt ind på at sikre borgernes tryghed og sikkerhed, og skulle der ske en fornyet optrapning, så er vi omgående parate til at anvende alle nødvendige værktøjer for at sikre ro, orden og tryghed i bydelen. Vi må insistere på, at det hver eneste dag skal være trygt og sikkert at færdes og bo i Vollsmose, Korsløkke og de nærliggende områder.
I perioden den 18. juni til den 27. august er der i alt foretaget 443 visitationer, der har medført 45 sigtelser.