Spring navigation over

Partier vil rykke musikskole til Vollsmose

Når eleverne fra H.C. Andersen Skolen har forladt bygningen, skal Odense Musikskole flytte ind. Det har partierne bag budgetforliget besluttet.

Flere partier vil i 2022 eller 2023 flytte Odense Musikskole til H. C. Andersen Skolen og bruge mange millioner på at renovere lokalerne. Det skaber bekymring hos forældre, skriver Fyns Stiftstidende.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Enhedslisten og SF er blev som en del af budgetforliget i sidste uge enige om, at der i 2022 og 2023 skal bruges samlet 18 millioner kroner på at renovere 1. salen på H. C. Andersen Skolen, så der bliver plads til at flytte Odense Musikskole fra Danmarksgade og ind i lokalerne i Tjørnehaven. Det skriver Fyns Stiftstidende.

- Flytningen vil blandt andet også kunne betyde, at musikskolen vil kunne tilbyde musikundervisning og aktiviteter i bydelens dagtilbud og skole, eksempelvis ved, at et af de nye børnehuse i Vollsmose kan blive musikbørnehave. Herudover vil musikskolen også bidrage til, at børn og unge fra andre dele af byen får deres gang i Vollsmose, står der i forligsteksten.

Formanden for musikskolens brugerråd er bekymret og fortæller til avisen, at han frygter, at flytningen vil resultere i en lukning af skolen.

- Der er rigtig mange, der har sagt, at de vil kigge efter noget privat musikundervisning, hvis skolen rykker til Vollsmose. Det handler på den ene side om, at de er utrygge ved at sende deres børn alene til Vollsmose, men det handler også om, hvor langt mange får til skolen, siger han til Fyns Stiftstidende.

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her