Spring navigation over

Omar vil fordomme til livs med eget tøjmærke

- Logoet er en gorilla, fordi gorillaer er blevet stigmatiseret som et aggressivt og glubsk dyr. Men gorillaen er faktisk et meget fredeligt og blidt væsen. Budskabet er, man ikke skal dømme nogen på baggrund af deres udseende, men hvad de har i deres hjerter, siger Omar Abou Khamis.

Omar Abou Khamis fra Lærkeparken har startet sit eget tøjmærke med ’streetwear’. Bag hættetrøjer og kasketter ligger et håb om at gøre op med forestillingen om, hvilke mennesker der går i den type tøj.

Alle skal gå i det tøj, de har lyst til - uanset baggrund og uddannelse. Det er budskabet fra 19-årige Omar Abou Khamis, der har udviklet sit eget tøjmærke kaldet ’Blocco’. Her sælger han såkaldt ’streetwear’, og sortimentet består i første omgang af hættetrøjer, t-shirts, kasketter og en bøllehat.

- Jeg kunne godt tænke mig at eliminere stigmatiseringen omkring, at bestemte grupper af mennesker går i noget bestemt tøj. Det er ikke kun drenge i Vollsmose, der går med hættetrøje. Det gør også forretningsmanden, når han holder fri, og de fleste går med kasket, siger Omar Abou Khamis.

Han er født og opvokset i Lærkeparken og blev student sidste år fra Tornbjerg Gymnasium. Nu holder han sabbatår og forsøger så småt at starte egen forretning imens.

 

En misforstået gorilla

Navnet ’Blocco’ er italiensk for ’blokken’. For det var i Vollsmoses boligblokke, at idéen startede, forklarer Omar Abou Khamis.

- Men det er ikke slutdestinationen. Målet er at ramme bredt ud med en type populært tøj, der har et bemærkelsesværdigt twist, siger han og forklarer, at det bemærkelsesværdige er logoet.

Det har en iøjefaldende orange farve og forestiller en gorilla. Netop logoet har Omar Abou Khamis mange tanker bag.

- Logoet er en gorilla, fordi gorillaer er blevet stigmatiseret som et aggressivt og glubsk dyr. Men gorillaen er faktisk et meget fredeligt og blidt væsen. Budskabet er, man ikke skal dømme nogen på baggrund af deres udseende, men hvad de har i deres hjerter, forklarer han.

 

Vil skille sig ud

Idéen har Omar Abou Khamis haft noget tid. Han har nemlig altid fået komplimenter for sin tøjstil, fortæller han.

- Jeg kan godt lide at skille mig lidt ud med mit tøj, og jeg har ofte fået at vide, at jeg ikke klæder mig så ’Vollsmose-agtigt’. Det er jo stereo-typt at tænke sådan, og hvis jeg ikke var fra Vollsmose, ville de måske bare synes, at jeg var ordinær, uddyber han.

Foreløbigt satser iværksætteren på at markedsføre sit tøj via sociale medier som Instagram. Han har blandt andet solgt 25 huer på tre dage til venner og bekendte. Senere håber han at få tøjet ud i fysiske butikker. Han har også søgt hjælp og vejledning fra etablerede streetwear-producenter. Men i første omgang er fokus på at bygge ’brandet’ stille og roligt op.

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her