Mindeord: Kom Maibritt, du søde milde…

Maibritt Bendtsen var en engageret, hjælpsom beboer og en aktiv frivillig i arbejdet med at bekæmpe kræft - en sygdom, som til sidst blev hendes eget endelige.

- Om jeg så taler engles sprog, nytter det intet uden kærlighed. Sådan læste præsten højt ved bisættelsen af Maibritt Bendtsen i Vollsmose Kirke den 18. februar. Døden er gådefuld, ja nærmest uforståelig, når personer som Maibritt, der har været åben, givende og skabt rum omkring sig, går bort. Hun gav og modtog livet med glæde og kærlighed, og hun blev alt for tidligt taget bort fra hendes mand Erling og deres familie.

Man kunne jo forestille sig, at det var, som om Gud syntes, at nu havde Maibritt bøvlet alt for længe med og lidt for meget under den skrækkelige kræftsygdom. Så nu lød det: ’Kom Maibritt, du søde milde’, sagde en kollega om Maibritt, der flere gange fortalte offentligt om sin kræftsygdom. 

LÆS OGSÅ: Vollsmose samler ind til kampen mod kræft

Maibritt var yderst aktiv under sin sygdom. Hun talte om den og blev en fighter for livet. Ikke blot sørgede hun for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse, men hun ledede - helt selvfølgeligt - indsamlingen i Vollsmose. Maibritt var givende og anerkendende. Hun var heller ikke i tvivl om, at hendes indsats i Kræftens Bekæmpelse skyldtes opbakning fra hendes mand, familie og nære venner. Og det blev også sagt med taknemmelighed.

Maibritts og Erlings fælles livsgrundlag har altid været deres samfundsengagement. Fra Socialdemokratiet og fagbevægelsen til menighedsrådet og utallige sammenhænge i Vollsmose, hvor de sammen var bærende kræfter. Maibritt var også en fantastisk nabo i Slåenhaven og en god kollega.

Så lad os inspireres af hendes lysende eksempel og hendes milde og favnende engagement. Kom Maibritt, du søde milde, med din inspiration til mere åbenhed, hjælpsomhed og nærvær.