Corona-epidemien får Vollsmoses kirkeklokker til at kime

I disse dage ringer Vollsmose Kirkes kirkeklokker hver eneste dag klokken 17.00. Det gør de efter opfordring fra Danmarks 10 biskopper.

Normalvis ringer kirkeklokkerne i Vollsmose morgen og aften. Det er almindelig skik hos alle danske kirker. Men midt i denne svære corona-tid har landets biskopper opfordret til, at kirkerne også ringer med klokkerne kl. 17.00 hver dag, og det er en opfordring, Vollsmose Kirke har valgt at følge. Det fremgår af et opslag på kirkens Facebookside.

- Hvem ringer klokkerne for? Måske har du lagt mærke til, at alle kirkeklokker ringer kl. 17.00? Det gør de efter opfordring fra landets 10 biskopper. Der ringes fra cirka 2.350 kirker. Og med klokkeringningen fulgte en opfordring til os alle om at tænke på og bede for de syge og alle dem, der plejer og passer dem, står der blandt andet i opslaget.

 

Kirkeklokkerne er et fællesskab

På grund af coronavirus er alle kirkens aktiviteter lukket ned. Det betyder også, at det lige nu ikke er muligt at komme til gudstjenester, hvor man måske almindeligvis ville bede en bøn for dem, man elsker og holder af. Derfor er det vigtigt at vise kirkens tilstedeværelse på andre måder i denne tid.

- Med kirkeklokkerne kan vi mødes fælles hver for sig, og det ligger der en stor taknemmelighed i. Kirkeklokkerne skal være med til at minde os om at tænke på og bede for de syge og pårørende, men også for alle de mennesker, der hver dag arbejder for at passe på de syge, siger Birthe Vogn Henriksen, som er konstitueret sognepræst i Vollsmose Kirke.

LÆS OGSÅ: Coronavirus sætter aktiviteter i Vollsmose på pause

Kirkeklokkerne har altid haft en samlende funktion. De ringer til solopgang og solnedgang, de ringer til barnedåb og begravelse, de ringer i både glæde og sorg. Derfor er de også et rigtig godt redskab at gøre brug af netop nu, mener Birthe Vogn Henriksen.

- Kirkeklokkerne er noget, vi kan være fælles om, og folk lægger mærke til og sætter pris på, at vi gør noget fælles. Kirkeklokkerne er en tryghed, de ringer for os alle sammen, siger Birthe Vogn Henriksen og fortsætter:

- I en situation som den, vi står i nu, bliver vi mindet om, at vi ikke altid selv har greb om tingene. Vi har brug for at tænke på, at der er noget, som er større end os selv, noget vi kan vende os imod for at få støtte og hjælp. Det kan kirkeklokkerne hjælpe os med at huske.

National klokkeringning i folkekirken bliver kun brugt meget sjældent. Det skete for eksempel i forbindelse med Kong Frederiks død i 1972, ligesom der blev kimet med klokkerne over hele landet ved både 50- og 60-året for Danmarks befrielse i 1945. Den fælles klokkeringning ophører, når den normale hverdag er tilbage i Danmark.