Medier om Vollsmose-dækning: Vi skal blive endnu bedre

Flere af medierne på Fyn vil være mere tilstede i Vollsmose og lave flere historier om hverdagen i bydelen for at give et mere nuanceret og virkelighedstro billede.  

- Hvor mange af jer har været i Vollsmose før?

Abdi Raqiib Yusuf Hassan stiller spørgsmålet og kigger ud på den vindblæste forsamling af primært grånende hoveder, der er dukket op for at blive vist rundt i Vollsmose. Godt halvdelen af de fremmødte rækker hånden i vejret. Gæsterne skutter sig i den kolde decembervind, mens de følger efter Abdi rundt om Vollsmose Torv og lytter til hans anekdoter om barndommen i blokkene og foreningen We Enjoy. Bag arrangementet står TV 2/Fyn, der har inviteret alle interesserede til at gå med på en rundvisning i den 50 år gamle bydel. I en serie kaldet ’Myter i Mosen’ har tv-stationens konstruktive redaktion taget fat på fynboernes forestillinger om Vollsmose og undersøgt, om de passer. Rundvisningen var en del af projektet og særlig vellykket, ifølge redaktionschef på TV 2/Fyn, Lasse Hørbye Nielsen.

LÆS OGSÅ: Voxpop: Hvad synes du om mediedækningen?

- Det er bare altid noget andet, når man selv møder og snakker med de mennesker, man ellers kun hører om. Helt personligt har jeg også fået rigtig meget ud af at være ude og besøge Vollsmose og møde beboere, der laver frivilligt arbejde, fortæller han og beskriver kanalens dækning af Vollsmose som ’i gang med at blive bedre’.

-  Jeg synes, at vi er blevet bedre til at fortælle om dagligdags ting og gode tiltag, der sker i Vollsmose. Vi prøver også at blive bedre til ikke at lave småhistorier om småkriminalitet, fordi det kan tegne et forkert billede af Vollsmose. Men når der sker større hændelser, så er vi forpligtet til at fortælle om det. Med andre ord skal vi ikke lave noget hver gang, Vollsmose optræder i politiets døgnrapport - ligesom vi i øvrigt heller ikke gør i Haarby eller andre steder, siger Lasse Hørbye Nielsen, der ville ønske, at redaktionen havde journalister bosiddende i området.

- Journalister kommer nemt til at beskrive den virkelighed, de selv går i til hverdag, så vi mangler tilstedeværelse i Vollsmose. Vi vil også rigtig gerne bruge flere vollsmoseborgere som almindelige cases, men vi oplever, at det tit kan være svært at få borgerne til at stille op til interview, lyder det fra redaktionschefen.

 

Dagligdag og almindelige mennesker

Også hos DR Fyn har der et stykke tid været snakket om, hvordan reporterne på P4’s redaktion kan lave flere almindelige historier fra den såkaldte ghetto og få flere forskellige stemmer i radioen blandt andet fra Vollsmose.

- Vi har tænkt meget og haft mange snakke om, hvordan vi journalistisk kan behandle Vollsmose som en almindelig bydel og ikke kun lave ’ghettohistorier’ eller ’indvandrerhistorier’ derfra. Det er jo en stor bydel med rigtig mange mennesker, og vi har generelt et fokus på at fortælle flere gode personhistorier og lave flere historier om helt almindelige mennesker og den helt almindelige dagligdag. Det er vi også blevet bekræftet i ved at tale med beboere i Vollsmose, siger Anne Stolpe, der er redaktionschef på DR Fyn.

LÆS OGSÅ: Hvorfor skal jeg kun udtale mig som en etnisk minoritet?

Hun forklarer, at der generelt i hele Danmarks Radio de senere år er kommet en opmærksomhed på mangfoldighed, og at de mennesker, der optræder i medierne, skal afspejle hele befolkningen. Derfor har P4 Fyn blandt andet taget initiativ til en netværksgruppe, hvor fynboer kan give feedback og inputs til DR’s nyhedsdækning på Fyn.

- Vi har et ønske om at få flere forskellige stemmer i spil, og vi giver os selv på puklen for, at der for eksempel sjældent optræder kilder med indvandrerbaggrund i en voxpop om normeringer i børnehaver. Det skal vi blive bedre til. Når det er sagt, så er der jo særlige udfordringer i Vollsmose og en kæmpe politisk bevågenhed, som fører en anden omtale og opmærksomhed med sig, og som vi selvfølgelig skal dække, forklarer hun.

 

Mangler netværk

På et hjørnekontor hos Jysk Fynske Medier sidder redaktør for ugeaviser i Odense, Klaus Knakkergaard. Han beskriver deres dækning af Vollsmose som mangelfuld.

- Vollsmose er et sted, hvor vi ikke er så meget, som vi burde, når man kigger på, hvor stort et område det er. Ingen af vores journalister bor der, vi har nærmest intet netværk der, og vi kommer der sjældent. Det er afgjort et problem, som vi fremadrettet skal have løst. Vores dækning skal fremover afspejle, at der er mange forskellige mennesker med gode historier i Vollsmose, siger Klaus Knakkergaard.

- Jeg tror, at medierne spiller en rolle for Vollsmoses omdømme og udvikling. Mit indtryk er, at alle i byen har en mening om Vollsmose, selvom de fleste nok slet ikke har været der. Som medie skal vi selvfølgelig stræbe efter at være objektive og ikke glorificere, men det er en af vores fineste opgaver at oplyse om hele paletten, og det skal vi fremover gøre med Vollsmose, uddyber han.

 

Gode nyheder for Vollsmose

Det er gode nyheder for Vollsmose, hvis lokale og regionale medier dækker det udsatte boligområde på en mere nuanceret måde. Sådan lyder reaktionen fra professor Hans Skifter Andersen på Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet. Han forsker i byfornyelse og problemramte boligområder og oplever, at medierne generelt gør problemerne i Vollsmose større, end de reelt er. Han peger på, at en nuanceret mediedækning på sigt kan gøre en forskel for Vollsmoses omdømme og udvikling.

LÆS OGSÅ: Sandt eller falsk: Forskere afprøver udsagn om Vollsmose

- Det største problem for Vollsmose er at tiltrække andre beboergrupper end dem, der har nogle problemer og ikke har andet valg end at flytte til Vollsmose. Så længe folk i Odense tror, at Vollsmose er et forfærdeligt sted, hvor man bliver slået ned, så er det svært at ændre på beboersammensætningen, forklarer han og fortsætter:

- Omdømmet og det forvrængede billede har generelt en stor betydning for dem, der bor i områder som Vollsmose. De føler sig set ned på og skal forsvare, hvorfor de bor der. I sidste ende kan det være en faktor, der får folk til at flytte derfra. Så jeg tror på, at medierne kan spille en rolle for Vollsmoses udvikling.

 

Kan medier gøre en forskel?

Hos DR Fyn ser Anne Stolpe det ikke som mediets primære opgave at vende Vollsmoses udvikling. Hun fremhæver dog, at de i flere år har arbejdet med en løsningsorienteret tilgang til journalistikken.

- Til foråret vil vi gerne se nærmere på, hvordan vi kan gå ind med de konstruktive briller på og beskrive udfordringerne i Vollsmose. Vi vil gerne være med til at pege på løsningerne og være en mere aktiv budbringer af løsningerne. Så lidt vil vi jo alligevel gerne spille en rolle i den udvikling, siger hun.

LÆS OGSÅ: Danmarks yderpoler testede fordomme hos hinanden

Også Lasse Hørbye Nielsen på TV 2/Fyn peger på, at medierne skal gentænke deres dækning af Vollsmose.

- Jeg tror, at vi medier kan blive bedre til at være nuancerede i vores dækning af Vollsmose ved at være mere til stede og lave journalistik, der også beskriver det gode. For det er virkelig vigtigt også at fortælle de historier, som giver håb og inspiration. Men vi kommer ikke til at blive aktivistiske og kun fortælle det positive, for sådan er virkeligheden ikke i Vollsmose, siger han.