Haverne er godt på vej af omdiskuteret liste

På stort set alle parametre går udviklingen den rigtige vej for Tjørnehaven, Slåenhaven og Hybenhaven. Det viser tallene på årets liste over udsatte boligområder.

Flere er kommet i arbejde, og flere fortsætter med at uddanne sig efter grundskolen. Sådan ser billedet ud i Vollsmoses tre haver på Transport- og Boligministeriets liste over udsatte boligområder, der blev offentliggjort den 1. december. Her bliver haverne betegnet som Kertemindevejkvarteret og tilhører kategorien ’udsat boligområde’. De seks parker betegnes som Vollsmose og er i kategorien ’hård ghetto’.

Den positive udvikling i de tre haver glæder afdelingsformand i Tjørnehaven, Lohne Møllegaard.

- Det er jo kun dejligt, at det går fremad. Jo flere der hver morgen står op og går på uddannelse og i arbejde, jo bedre. Vi vil gerne være et velfungerende og trygt sted at bo. Men vi har stadig nogle problemer og utryghed om aftenen, siger hun og fortæller, at hun dog ikke er stor fan af regeringens såkaldte ghettoliste.

- Den liste er med til at stemple os, og hvem gider det, når man selv synes, man bor i et dejligt hus med gode naboer. Jeg tror ikke, at man hjælper dem, der har problemer, ved at stemple området på en liste. Det er en anden hjælp, der skal til, siger hun.

 

Udsat, men eftertragtet

De fire kriterier, der afgør om et boligområde er på regeringens liste, viser, hvor mange beboere, der er tilknyttet arbejdsmarked eller uddannelse, deres uddannelsesniveau, den gennemsnitlige indkomst og hvor mange dømte, der bor i området.

Kertemindevejkvarteret opfylder to kriterier, da 46,3 procent af beboerne er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse. For at komme af listen skal tallet være under 40 procent. I 2018 var tallet 51,8 procent. Derudover har 60,5 procent alene en grunduddannelse. Det tal skal være under 60 procent for at komme af listen. I 2018 var tallet 62,5 procent.

Også afdelingsformand i Slåenhaven, Erling Bendtsen, er glad for, at flere af afdelingens beboere kommer i arbejde og uddanner sig videre.

- Det er da positivt, fordi selvfølgelig ønsker vi ikke at ende som hård ghetto, der skal reducere familieboliger. Vores boliger er eftertragtede. Det kan vi se, fordi de står ikke ledige særligt længe, forklarer han og tilføjer:

- Jeg føler hverken, at jeg bor i et udsat boligområde eller en ghetto og for mig at se skal man løse et boligområdes udfordringer med sociale værktøjer. Jeg har boet her i 40 år, og vi bor både glade børn og ældre sammen i et godt boligområde.