Spring navigation over

Vietnamesisk nudelsuppe med kylling

Vejret indbyder til suppe. Derfor foreslår vi denne sunde og nærende vietnamesiske nudelsuppe.

Ifølge kalenderen starter efteråret den 1. september. Men hvis man i stedet kigger på den astrologiske kalender, så finder indvarslingen af efteråret sted i dagene omkring den 21. september - det vi kalder efterårsjævndøgn. Det er én af de to gange om året, hvor solen skinner direkte på ækvator, og det giver næsten lige meget lys og lige meget mørke på et døgn. Fænomenet kaldes på latin ’Equinox’ og fejres i mange kulturer - blandt andet den vietnamesiske. Vi fortsætter den vietnamesiske fejring af Equinox ved denne gang at foreslå en god, sund og nærende vietnamesisk ret, nemlig nudelsuppe. Det er en yderst populær spise i Vietnam og kommer i mange afskygninger. Vi har valgt en version med kylling. Velbekomme.

Det skal du bruge:
(2 personer)

300 g kylling

2 fed hvidløg

2-3 gulerødder

1 porre

20 g ingefær

2 tsk. rørsukker

2 spsk. fiskesauce

2 spsk æblecidereddike

Salt og peber

Tilbehør:

Forårsløg

Frisk mynte, koriander og basilikum

Lime

Rød chili

Sådan gør du: Skræl gulerødderne og skær dem i store tern på 2-3 cm. Rens og skyl porren og skær den i fine ringe. Skræl og snit ingefær og hvidløg. Varm lidt olivenolie i en gryde og svits grøntsagerne samt ingefær og hvidløg heri. Tilsæt suppen, fiskesauce, sukker og eddike og lad det simre i 10 minutter. Skær kyllingekødet i strimler, krydr med salt og peber og steg dem møre på en pande i lidt olivenolie. Kog nudlerne efter anvisningen på pakken. Anret suppeskåle med nudler og kylling, Smag suppen til med salt og peber og hæld den over nudler og kylling. Server suppen med friske krydderurter, friskhakket forårsløg og friskhakket chili samt limebåde.

Seneste Artikler

Hjemme hos Aysel Hagi

Læs mere

Dung vil have etniske ældre ud af ensomheden

Læs mere

Benløse fugle med grov mos

Læs mere

Biblioteket fejrede skarpt hjørne

Læs mere

Ahmad og Bruce vil have mænd ud af lejlighederne

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her