Investorer viser interesse for Mosen

Den første interesse for at investere i Vollsmose er skabt blandt private investorer, ifølge Odense Kommune. Nu skal de fire store grundejere i Vollsmose finde ud af, hvordan arbejdet med at sælge og udvikle arealerne skal foregå.

Hvordan udvikler befolkningen sig? Hvor er der efterspørgsel på boliger? Hvad kan man leje en kvadratmeter ud til, og hvad kan man sælge den for? Hvad koster jorden? Og hvad koster det at bygge? Kort sagt: Hvad får man for sine penge? Det er det simple, men samtidig komplekse regnestykke, som investorer regner på, når de overvejer, om de skal satse penge på at bygge ejendomme i for eksempel Vollsmose. Udover at der skal rives 1.000 boliger ned i Vollsmose som en del af den lovbestemte udviklingsplan, skal der også bygges 1.600 private boliger i bydelen henover de næste 10 år. Og det kræver private investorer.

Ifølge Jes Zinck Severinsen, der er specialkonsulent i Invest i Odense under Odense Kommune, er den første interesse for Vollsmose skabt blandt en række private investorer.

- Processen med at finde investorer har været i gang i over halvandet år, og nu er vi der, hvor den første interesse er skabt, og der er nogen, der har indikeret, at de gerne vil tale mere om mulighederne i Vollsmose. Det er ikke bare at købe en grund og bygge noget. Det handler om en langsigtet indsats og kræver, at de køber ind på missionen og visionen med omdannelsen af Vollsmose, siger han.

Hvordan vil man sælge?

Der er fire store grundejere i Vollsmose. Boligorganisationerne Civica og FAB ejer jorden i deres afdelinger. Odense Kommune ejer de grønne områder, og Dan Mark Ejendomme A/S ejer Vollsmose Torv og arealet omkring. De skal nu finde ud af, hvordan de på bedste vis kan udvikle og sælge forskellige arealer i bydelen. Det forklarer Carsten Henriksen, der er chef for Fremtidens Vollsmose & Boligstrategisk udvikling under Odense Kommune, der blandt andet koordinerer de politiske planer i Vollsmose.

- Lige nu handler arbejdet om at finde ud af, hvordan man skal sælge arealer. I udviklingsplanen er der et tidsforløb over renoveringer, fysiske helhedsplaner og nedrivninger. Så der er en rækkefølge i arbejdet, der er logisk at følge. For eksempel ved at fokusere på én afdeling ad gangen ved at sælge areal, når der er sket nedrivninger og gøre arbejdet i afdelingen færdig, før man fortsætter til den næste. Det er også af hensyn til beboerne, så man ikke roder over hele bydelen, siger han.

Tænker langsigtet

Ifølge Carsten Henriksen har realiseringsbestyrelsen, der har udarbejdet udviklingsplanen, udvalgt knap to håndfulde investorer, som de fokuserer på. Det er investorer, der er indstillet på, at deres investering måske først giver økonomisk udbytte langt ude i fremtiden.

- Der er lagt vægt på at tale med investorer, som har langsigtede planer og tænker 10 til 30 år frem, for det kræver omdannelsen. Så kan der være plads til mere kortsigtede investorer, når først omdannelsen fysisk er i gang, siger han og fortæller, at der blandt andet er interesse for at bygge til dem, der skal bosætte sig for første gang.

Jes Zinck Severinsen tilføjer:

- Både boligselskaberne og kommunen har forskellige idéer til, hvilken type private boliger og målgrupper, man vil tiltrække i fremtiden. For eksempel er der ønsker om at fokusere på bæredygtighed, bofællesskaber og forskellige ejerformer. Det skal investorerne kunne se sig selv i, for der er stor forskel på, om man investerer i familiebolig eller studiebolig. 

En oversigt i den lovbestemte udviklingsplan viser, at man forventer at opstarte salg af arealer omkring Ejbygade i sommeren 2020 som det første. Det er dog yderst usikkert at beregne tidspunkter for salg af arealer, da flere faktorer kan påvirke salget.