Spring navigation over

Voxpop: Hvad er demokrati?

8.-klasseelever fra Abildgårdskolen, H.C. Andersen Skolen og andre folkeskoler i Odense var i sidste uge til Demokratidag på Camp U i Vollsmose. Her kunne eleverne deltage i forskellige workshops om rettigheder, dannelse og identitet. Vollsmose Avisen mødte fire elever fra H.C. Andersen Skolen. 

Hussain Bayoumi, 8.b


- Jeg har været til en workshop med Slænget om, hvordan livet er for unge i u-lande. De snakkede om Uganda og sådan noget med usikker sex. Mange unge piger bliver for eksempel gravide i Uganda. Det var fint nok at høre om. Jeg skal også til en workshop, der er en politisk paneldebat. Demokrati handler for mig om retfærdighed.

 

Hibo Sanjo Liban Amir, 8.b


 - Jeg var til workshops med Red Barnet og LGBT-foreningen Sabaah om køn, seksualitet og minoriteter, fordi de lød spændende. Sabaah var rigtig spændende, og jeg lærte om forskellig seksualitet og identitet. Det var nyt for mig. Jeg synes, det er vigtigt at vide, hvad demokrati er og vide, hvordan man kan bruge sin stemme. Det er vigtigt at blive hørt.

 

Elan Rahman, 8. a


- Jeg sidder i elevrådet på min skole, så jeg har været til en workshop med Dansk Ungdoms Fællesråd og så til den politiske paneldebat. I debatten talte ungdomspartierne lidt for meget og spurgte ikke os børn nok, synes jeg. Demokrati handler for mig om at få indflydelse på min skole og regler i samfundet for eksempel om indvandrere.

 

Sammi Chini, 8.b


- Jeg har været til den politiske debat, hvor der blandt andet blev diskuteret rettigheder, EU og legalisering af cannabis. Det var meget spændende, og jeg lærte noget nyt og om de forskellige ungdomspartiers holdninger. Det er godt, at mennesker kan være med til at bestemme i samfundet og påvirke de beslutninger, som handler om os selv. 

 

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her