Forstå ord og begreber i planerne for Vollsmose

Boligorganisationerne Civica og FAB holder beboermøder om udviklingsplanen for Vollsmose den 7. maj. Her får du forklaring på en række af de ord og begreber, der bliver brugt i forbindelse med udviklingsplanen. Du kan også downloade oversigten som en pdf her. 

 

Udviklingsplan

Udviklingsplanen for Vollsmose handler om nedrivning af boliger i bydelen. Der bliver lavet én fælles udviklingsplan for de seks boligafdelinger langs Åsumvej og Vollsmose Allé. Planen er en konsekvens af regeringens såkaldte ghettoplan, hvor andelen af almene familieboliger i såkaldte hårde ghettoområder inden 2030 skal reduceres, så de maksimalt udgør 40 procent af det samlede antal boliger i området. I Vollsmose betyder det, at 1.000 boliger skal rives ned. Udviklingsplanen er altså lovbestemt og skal sendes til godkendelse i Transport-, Bygnings- og Boligministeriet senest den 1. juni.

 

Udviklingsbestyrelse

Bag udviklingsplanen sidder en udviklingsbestyrelse. Den består af formænd og næstformænd i boligorganisationerne Civica og FAB samt borgmesteren og de fire rådmænd fra kommunens forvaltninger.

 

Civica

Boligorganisation, der administrerer boligerne i Granparken, Lærkeparken, Egeparken, Bøgeparken, Hybenhaven og Slåenhaven.

 

Fyns Almennyttige Boligselskab, FAB

Boligorganisation, der administrerer boligerne i Fyrreparken, Birkeparken og Tjørnehaven.

 

Nedrivning

Der skal samlet set fjernes 1.000 boliger i Vollsmose. Der vil dog ikke blive fjernet boliger i Hybenhaven, Slåenhaven og Tjørnehaven. Nedrivningen af boliger vil tidligst begynde i slutningen af 2021. Nye investorer skal i stedet bygge 1.600 nye private lejeboliger og ejerboliger i Vollsmose.

 

Investorer i Vollsmose

De investorer, der potentielt skal bygge nye boliger i Vollsmose, kan eksempelvis være pensionsselskaber eller andre selskaber og virksomheder, som både ser en god idé og en god forretning i at udvikle bydelen.

 

Fysiske helhedsplaner

Fysiske helhedsplaner er boligorganisationernes planer for større renoveringer og omdannelser af boligafdelingerne - herunder nedrivninger. Renoveringer kan være inde i boligen som eksempelvis nyt køkken eller badeværelse, eller det kan være udvendigt som eksempelvis ny elevator, forbedringer af murværk, altaner og kælder. Der laves en fysisk helhedsplan for hver enkelt boligafdeling. Udviklingsplanen er den overordnede plan, som i de kommende år skal omsættes til blandt andet fysiske helhedsplaner.

 

Genhusning

Genhusning betyder, at boligorganisationen tilbyder en ny passende bolig og giver vejledning og støtte til at flytte. Genhusning sker inden for Odense Kommune og med hjælp fra boligorganisationen.

 

Genhusningskonsulent

Genhusningskonsulenten kan hjælpe med at løse de forskellige udfordringer, som man kan støde ind i, når man skal genhuses. Man vil få mulighed for at få en samtale med genhusningskonsulenten, hvor man  kan  tale om sin konkrete situation, og man kan få svar på sine spørgsmål. Man kan altid ringe og få viden om genhusning hos sin bolig-organisation.

 

Erstatningsbyggeri

Civica og FAB skal bygge 1.000 nye almene boliger andre steder i Odense Kommune som erstatning for de 1.000 almene boliger, der rives ned i Vollsmose.

Den sidste Vollsmoseplan

Odense Byråd står bag ’Den sidste Vollsmoseplan’, der handler om at udvikle Vollsmose fra at være et udsat boligområde til at blive en velfungerende bydel. ’Den sidste Vollsmoseplan’ handler både om ny infrastruktur, flere i arbejde, bedre sundhed, flere virksomheder og et socialt løft i bydelen.

 

Infrastrukturplanen

Infrastrukturplanen handler om at lave nye veje og stier i Vollsmose. Det skal forbedre infrastrukturen i bydelen, så området åbnes op, og der skabes bedre sammenhæng med resten af byen. Boligorganisationerne Civica og FAB, Odense Kommune og beboerne i Vollsmose står bag planen. Den blev vedtaget i 2015 og forventes færdig i 2022.

 

Ghettoplanen

I december 2018 vedtog et flertal i Folketinget den lovgivning, der er kendt som ’ghettoplanen’. Planen er regeringens strategi for, hvordan man når målsætningen om et Danmark uden såkaldte ghettoer i 2030.

 

Ghettolisten

Ghettolisten er en liste over de udsatte boligområder, ghettoer og hårde ghettoer, der findes i Danmark. Ghettoområder, der har stået på ghettolis-ten de seneste fire år, kaldes ’hårde ghettoer’. De seks parker i Vollsmose er såkaldt hård ghetto.

 

Almen bolig/almennyttig bolig

Når man lejer en almen bolig eller en almennyttig bolig, betaler man husleje til en boligorganisation. Som lejer i en almen bolig har man medindflydelse på en lang række ting i sin boligafdeling gennem beboerdemokratiet. Alle almene boliger bygges med støtte fra det offentlige og opføres, udlejes og administreres af en almen boligorganisation. Der er ikke nogen, som skal tjene på de almene boliger. Derfor er almene boliger ofte også billigere at leje end private lejeboliger.

 

Almen familiebolig

Alle Civicas og FABs boliger i Vollsmose er almene familieboliger. Betegnelsen ’almen familiebolig’ betyder, at boligerne er for alle - både børnefamilier, par uden børn, bofællesskaber og enlige.

 

Fleksibel udlejning

Fleksibel udlejning - eller særlige udlejningskriterier - betyder blandt andet, at borgere i job eller uddannelse kommer forrest i køen til de almene boliger i eksempelvis Vollsmose.

 

Privat lejebolig

Når man lejer en privat lejebolig, så betaler man husleje til den privatperson, virksomhed eller selskab, som ejer den ejendom, boligen ligger i. Beboerdemokratiet i private lejeboliger har ikke lige så stor medindflydelse som beboerdemokratiet i almene boliger.

 

Ejerbolig

Når man køber en ejerbolig, så ejer man sin egen bolig og kan lave de forbedringer både indvendigt og udvendigt på boligen, som man ønsker.