Spring navigation over

Ny formand for Samarbejdsrådet

Den 28-årige Nicki Goldmann fra Granparken er ny formand for Samarbejdsrådet i Vollsmose.

- Jeg vil arbejde for beboerne i Vollsmose og være med til at gøre tingene bedre, end de er. Vi skal vende det negative til noget positivt. Sådan lyder svaret uden tøven fra Nicki Goldmann, da han bliver spurgt, hvad han særligt har på hjerte som ny formand for Samarbejdsrådet.

Nicki Goldmann blev valgt til posten den 6. december 2018. Han skal de næste to år stå ved roret for det øverste organ for beboerdemokratiet i Vollsmose, hvor alle bydelens ni afdelingsbestyrelser hver har to pladser. I Samarbejdsrådet kan bestyrelserne samarbejde på tværs af afdelinger og tale om initiativer eller problemstillinger, der optager beboerne i hele bydelen.

 

Flere fællesspisninger

Noget af det, Nicki Goldmann helt konkret vil arbejde for, er eksempelvis fællesspisninger, der kan samle beboere fra alle boligafdelingerne. Ligesom han også vil sætte sine kræfter ind på, at alle bydelens beboere bliver informeret og inddraget bedst muligt i arbejdet omkring ’Den sidste Vollsmoseplan’.

LÆS OGSÅ: Fællesspisning rykker grænser

Nicki Goldmann er født og opvokset i Vollsmose og har boet i bydelen hele sit liv. Han har siddet i Samarbejdsrådet i to år og har været en del af Granparkens afdelingsbestyrelse i fem år.

Hvad er samarbejdsrådet?

Samarbejdsrådet er det øverste organ for beboerdemokratiet i Vollsmose. Her er alle bydelens ni afdelingsbestyrelser repræsenteret med to pladser hver. I Samarbejdsrådet kan bestyrelserne samarbejde på tværs af afdelinger og tale om initiativer eller problemstillinger, der optager beboerne i hele bydelen.

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her