Spring navigation over

Beboerne i Vollsmose kårer Årets Borger

På torsdag udløses spændingen, når Samarbejdsrådet afslører, hvem der løber med titlen som Årets Borger 2018.

- Årets Borger hylder en person, der har gjort en særlig indsats for Vollsmose og de mennesker, der bor i bydelen. Vi håber, at rigtig mange vil komme og være med til kåringen og fejre både vinderen og de nominerede, siger Thomas Skov Jensen, der sidder i Samarbejdsrådet.

Alle beboere í Vollsmose har frem til den 15. januar kunne komme med forslag til, hvem de synes, der fortjener titlen.

Beboerne har nomineret fem forskellige, som du her kan læse mere om og få indblik i, hvorfor lige netop de er blevet indstillet til den ærefulde titel.

Kåringen finder sted torsdag den 24. januar i kulturhusets lille sal klokken 17.00-19.00.

De nominerede er:

Vollsmoses bydelssøstre
Bydelssøstrene har selv oplevet svære ting i deres liv, men er kommet stærkt tilbage. De ønsker at bruge deres egne erfaringer og deres uddannelse som bydelssøstre til at hjælpe andre på vej mod et bedre liv. Og så kan de også hjælpe rigtig mange unge piger, der ikke ved, hvor de kan få hjælp fra andre steder. Det er utrolig vigtigt!

Salem Said Abdul Rahman
Salem har hjulpet Dansk Flygtningehjælp og Kræftens Bekæmpelse med at samle penge ind i Vollsmose. Derudover er han borgerjournalist på Vollsmose Avisen, formand for skolebestyrelsen på HC Andersen Skolen, frivillig i B1909 og frivillig i foreningen Røde Sol samt kurdisk-dansk kulturforening.

Joan Pedersen
Joan hjælper med alle ting i Vollsmose Kirke og er med i koret. Kommer man til Joan med noget, så hjælper hun altid.

Sarwa Sharif
Ikke kun er hun mor, der i blandt til trillinger - hun er også meget aktiv i Vollsmose og en meget hjælpsom nabo. Hun er en stærk del af DNA'et i Vollsmoses Bydelssøstre og aktiv for det kurdiske mindretal i Odense. At Sarwa er aktiv smitter også af på børnene, som alle er aktive i Projekt Zlatan, B1909 og Marienlyst.

Elena Mirela Stefan
Elena er en fantastisk mor for sine børn samtidig med, at hun læser ved siden af. Hun finder også tid til at være borgerjournalist på Vollsmose Avisen og rollemodel i Community Center Vollsmose. Her bruger hun sine egne erfaringer som ny i Danmark til at hjælpe andre i de udfordringer, de møder. Derudover kæmper hun også for at ændre på fordommene om Vollsmose.

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her