Spring navigation over

Skole sætter ny rekord

Elever, forældre og lærere fra H.C. Andersen Skolen indsamlede rekordbeløb til verdens udsatte piger til den årlige skolemesse.

Lyden af talrige stemmer fylder aulaen på H.C. Andersen Skolen. Støttende forældre hepper på børn, der deltager i det årlige talentshow, og på de kampberedte drenge på fodboldbanen, som vil vinde guldet med hjem. Det er skolens årlige skolemesse, hvor der samtidig bliver samlet ind til Danmarks Indsamling.

I biblioteket bliver FIFA-kampen på en storskærm overdøvet af lyden af glade børn. Bag scenen og det farverige lys er der hemmelighedsfuldhed, og der er kage og popcorn i luften.

 

Hjælper andre

For både lærere og elever betyder skolemessen og Danmarks Indsamlingen meget.

- Det er en anledning til at gøre noget for andre og vende blikket mod dem, man kan hjælpe. Og det er godt for dannelsen, fortæller skoleleder Anna Vadgaard.

- De gode gerninger starter lang tid inden skolemessen, så indsamlingen er blevet noget børnene tænker meget på. Det er blevet mere og mere en del af os, fortsætter hun. 

LÆS OGSÅ: 'Det er sjovt at gøre en forskel'

 

Slog egen rekord

Både elever, forældre, venner og gamle elever er kommet for at støtte op om den gode sag. Både i madboden, fiskedammen og på fodboldbanen går pengene til den landsdækkende indsamling og verdens udsatte piger. Da aftenen lakker mod enden, bliver årets indsamlingsbeløb afsløret: 16.423 kroner. Det er ny rekord for H.C. Andersen Skolen, der sidste år samlede 16.391 kroner.

- Det er virkelig flot samlet ind. Vi har simpelthen verdens bedste børn og forældre, der tager ansvar for andre end sig selv, siger en glad Anna Vadgaard.

 

Slide 1 af

Seneste Artikler

Rising Streetfood Festival

Læs mere

Den boligsociale helhedsplan er godkendt

Læs mere

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere