Domstol løslader fire mænd i sag om skyderi på Bøgetorvet
17. december 2019Retten i Odense har mandag besluttet at løslade fire af fem mænd, der er tiltalt i en nævningesag om skud mod en far og dennes søn på fire år i Vollsmose. Det skriver fyens.dk
Fem mænd har været varetægtsfængslet siden februar og står tiltalt for at have affyret skud i retningen af en bil med en far og søn på fire år i Vollsmose. Men i mandags besluttede Retten i Odense at løslade fire af dem, mens nævninger og dommere voterer i sagen. Det skriver fyens.dk.
LÆS OGSÅ: Tre anholdt for at stå bag skyderi på Bøgetorvet
Ifølge en af forsvarsadvokaterne i sagen sker det sjældent, at retten af egen drift løslader en tiltalt. Det er den første større sag, hvor anklagemyndigheden har rejst krav om dobbelt straf, fordi forbrydelsen er sket i en særlig zone - en såkaldt skærpet strafzone, hvor der gives dobbelt straf for visse typer af kriminalitet.
LÆS OGSÅ: Politiet indfører skærpet strafzone i Vollsmose
Skyderiet, der fandt sted på Bøgetorvet sidste vinter, var led i en konflikt mellem stridende grupper. Kendelsen om de fem mænds skyld ventes at blive afsagt på onsdag.