Spring navigation over

Klimahelte fra Abildgårdskolen er nomineret til pris

Foto: Pernille Jensen

12 initiativer er nomineret til fire nye odenseanske verdensmålspriser, som uddeles for første gang den 29. august 2019. Klimaheltene fra 3.A på Abildgårdskolen er blandt de nominerede til Ungeprisen.

Hver tirsdag året rundt samler eleverne i 3.A på Abildgårdskolen skrald. Bevæbnet med skraldesække og skarpe øjne går de ud med deres klasselærer for at spotte affald på veje og stier, under træer og buske og bag boligblokkene i Vollsmose. 

Odense Kommune udnævnte derfor eleverne til Ren By-ambassadører i foråret, og nu er klassen blevet indstillet til en pris for deres gode arbejde.

LÆS OGSÅ: Abildgårdskolens klimahelte går i krig

Odense Bæredygtighedspris har i år skiftet navn til Odense Verdensmålspris, og når prisen uddeles den 29. august, følger de tre sidepriser Ungeprisen, Hverdagsaktivisten og Klimaprisen med. Klimaheltene fra 3.A på Abildgårdskolen er blandt de nominerede til Ungeprisen med projektet ’Klimahelte - Vi samler skrald hver tirsdag i Klassens Tid i et år’.

Klassen har på den måde gennem 40 affaldsindsamlinger arbejdet aktivt på at forandre verden. 3.A på Abildgårdskolens initiativ understøtter blandt andet verdensmålet om ansvarligt forbrug og produktion samt målet om at gøre en klimaindsats, skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.

Hvem der vinder de fire verdensmålspriser afsløres torsdag d. 29. august, kl. 15.00 - 18.00 på Odense Rådhus, hvor alle nominerede vil præsentere deres initiativ. Arrangementet er gratis og åbent for alle.

Seneste Artikler

En super SUB-aftale

Læs mere

Beboernes avis gennem 22 år

Læs mere

Somaliere i det fremmede

Læs mere

Mit liv ændrede sig radikalt på grund af avisen

Læs mere

Min livret Frikadeller og kartoffelsalat

Læs mere

Her kan du læse den seneste udgave af Vollsmose Avisen.

Læs her