Spring navigation over

Vollsmose Boxing i kapløb om fornem pris

Det initiativ fra Fyn, der får flest stemmer, går videre til slutrunden sammen med andre regionale initiativer, der er indstillet til 'Danskernes Idrætspris'. Foto: Arkiv

Den lokale bokseklub er igen i år et af tre initiativer fra Fyn, der har chancen for at vinde ’Danskernes Idrætspris’ og 100.000 kroner.

Shahbaz Aslam og bokserne fra Vollsmose kommer efterhånden vidt omkring i både Danmark og resten af verdenen. Til januar går turen måske til Boxen i Herning og DR’s store show SPORT 2018, hvor vinderen af ’Danskernes Idrætspris’ bliver udnævnt.

Lige som sidste år er Vollsmose Boxing et af de tre idrætsprojekter fra Fyn, der er gået videre og dermed er et skridt tættere på at vinde prisen.

- Idrætsinitiativer i udsatte områder er altid både bemærkelses- og prisværdige. Vollsmose Boxing skaber et åndehul i et område, hvor der er brug for ildsjæle, forbilleder og voksne, der tror på, at vi kan skabe gode ting, når vi samarbejder, begrunder Anne Lolk fra dommerkomitéen i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Vollsmose Boxing med i opløbet om stor idrætspris

Med prisen følger der 100.000 kroner, men inden Vollsmose Boxing for alvor kan begynde at gøre sig forhåbninger, skal der stemmes. Bokseklubben konkurrerer nemlig mod to andre fynske idrætsinitiativer og derudover initiativer fra alle P4’s otte regioner.

Der er kan stemmes på www.danskernesidrætspris.dk indtil fredag den 16. november kl. 9.00. Den endelige vinder offentliggøres den 5. januar 2019.

Bag prisen står e-Boks, DR P4 og Danmarks Idrætsforbund (DIF), og den hylder de projekter, initiativer og idéer, der er med til at styrke fællesskabet og glæden ved at bevæge sig eller være aktiv i en idrætsforening.

Seneste Artikler

Beboere bekæmper madspild

Læs mere

Ny klinik skal forbedre seksuel sundhed

Læs mere

Skoletandpleje vil bekæmpe huller i mælketænder

Læs mere

Forestilling om Aladdin er under opsejling

Læs mere

Første årgang på Odinskolen er startet

Læs mere

En ny klinik for seksuel sundhed, bedre tandbørstning og til kamp mod madspild. Det er nogle af historierne i i dette nummer af Vollsmose Avisen. Avisen holder nu pause indtil august.

Læs her