Spring navigation over

Lokal taekwondoklub hiver otte medaljer hjem

De unge pigers præstation imponerede cheftræner Cengiz Caliskan. Efter stævnet blev medaljehøsten fejret med kage i klubbens lokaler på Åsumvej.

I oktober kæmpede Vollsmose Taekwondo Odense sig til otte medaljer til Rødovre Open. Cheftræneren Cengiz Caliskan ser nu forventningsfuldt frem til DM i november.

Otte kæmpere fik hentet otte medaljer med hjem, da Vollsmose Taekwondo Odense lørdag den 20. oktober deltog i Rødovre Open 2018. Det blev til tre guld-, to sølv- og tre bronzemedaljer til de unge taekwondokæmpere, der til dagligt træner i klublokalerne bag brandstationen på Åsumvej.

Sætter gang i DM-drømme


Den imponerende medaljehøst har skruet DM-forventningerne i vejret hos cheftræner Cengiz Caliskan. 14-årige Rihem Dali er en af de kæmpere, som Cengiz Caliskan har i tankerne, når han skal stille med et hold til DM i Solrød den 17. november.

Den 14-årige pige var blandt guldmedaljetagerne til Rødovre Open og leverede ifølge cheftræneren en imponerende indsats:

- I en af kampene vandt hun første runde med en overlegen score på 25-0, fortæller han og forklarer, at en taekwondokamp normalt har tre runder. Men når en kæmper dominerer så stort, så afslutter man kampen på grund af niveauforskellen.

Vollsmose Taekwondo Odense forventer at kunne stille med fire til fem kæmpere til DM.

Seneste Artikler

Beboere bekæmper madspild

Læs mere

Ny klinik skal forbedre seksuel sundhed

Læs mere

Skoletandpleje vil bekæmpe huller i mælketænder

Læs mere

Forestilling om Aladdin er under opsejling

Læs mere

Første årgang på Odinskolen er startet

Læs mere

En ny klinik for seksuel sundhed, bedre tandbørstning og til kamp mod madspild. Det er nogle af historierne i i dette nummer af Vollsmose Avisen. Avisen holder nu pause indtil august.

Læs her