Spring navigation over

Shahbaz Aslam kan blive årets forbillede

Shahbaz Aslam er cheftræner i Vollsmose Boxing og er nomineret til prisen som 'Årets forbillede'. Arkivfoto: Thomas Juhl Bruun

Cheftræneren i Vollsmose Boxing er nomineret i kategorien ’Årets forbillede’ ved DR’s store show ’Sport 2018’, som sendes i begyndelsen af januar.

Vollsmose Boxing kan måske allerede nogle få dage inde i 2019 føje endnu en udmærkelse til den allerede pæne samling af priser. TV 2/Fyn skriver nemlig, at cheftræneren i klubben, Shahbaz Aslam, er nomineret til at modtage prisen som ’Årets forbillede’ ved Danmarks Radios store årlige sportsshow.

- Jeg var mundlam, da jeg fik det at vide. Det er noget, jeg ser hvert år. Så det er dejligt selv at være nomineret. Det er en dejlig anerkendelse at få, siger Shahbaz Aslam til TV 2/Fyn.

Dygtige boksere og godt fællesskab


Cheftræneren er indstillet til prisen på grund af sit store arbejde med børn og unge i Vollsmose Boxing. Her forsøger han del at gøre dem til nogle af Danmarks bedste boksere, men arbejder samtidig også målrettet på at give dem et godt fællesskab og noget fornuftigt at fokusere på i fritiden.

- Det er de unge, der tæller for mig. Man kan se den der glæde i dem, og jeg elsker at se resultaterne hos dem. Det er min belønning, siger han til den lokale tv-kanal.

At modtage anerkendelse for arbejdet med børn og unge i Vollsmose er langt fra noget nyt. Hverken for Vollsmose Boxing eller Shahbaz Aslam. Bokseklubben var sidste år med i konkurrencen om Danskernes Idrætspris, og Shahbaz Aslam blev udnævnt til årets leder på Dansk Amatørs Bokseunions repræsentantskabsmøde i september. Om han også modtager prisen som årets forbillede, kan følges live på DR 1, når der sendes fra ’Sport 2018’ lørdag den 5. januar 2019 i Herning.

Seneste Artikler

Beboere bekæmper madspild

Læs mere

Ny klinik skal forbedre seksuel sundhed

Læs mere

Skoletandpleje vil bekæmpe huller i mælketænder

Læs mere

Forestilling om Aladdin er under opsejling

Læs mere

Første årgang på Odinskolen er startet

Læs mere

En ny klinik for seksuel sundhed, bedre tandbørstning og til kamp mod madspild. Det er nogle af historierne i i dette nummer af Vollsmose Avisen. Avisen holder nu pause indtil august.

Læs her