Spring navigation over

Renes rige riddere

Det allerbedste ved julen er, at man har tid til at hygge sig sammen - også om morgenen. Borgerjournalist og madentusiast Rene Agergaard serverer her sin version af arme riddere. 

En af de mest hyggelige ting er at være sammen om morgenmaden. I en tid, hvor alle har så travlt, er det bare dejligt lige at sænke tempoet lidt og nyde morgenmaden. En af de lækreste retter til en hyggelig morgenmad er arme riddere - også kaldet french toast.

Navnet på retten er der ikke rigtig nogen, der helt kender historien om. Men mange mener, at navnet hentyder til, at det er en ret for de fattige, fordi den er lavet på gammelt brød. Jeg har dog lavet en lidt opdateret udgave, som så meget passende kunne hedde ’rige riddere’. Den søde morgenmadsret er også velegnet til den 1. januar, hvis man kan overskue at lave den efter en festlig nytårsaften. Velbekomme.

Sådan gør du: Pisk fløde, juice, kanel, æg og peber sammen.  Hvis det ønskes, kan man krydre med andre krydderier eller en smule spiritus. Skær brødet i skiver og læg dem i æggeblandingen i et øjeblik, så de bliver godt vædet. Smelt imens smør på en pande. Steg de gennemvædede brødskiver gyldne og sprøde. Serveres varme med syltetøj, frisk frugt eller med is, hvis det er til dessert.

Det skal du bruge:


4 skiver toast- eller franskbrød
1,5 dl fløde eller mælk
1/2 dl appelsinjuice
1 tsk. stødt kanel
2 æg
Lidt peber
2 spsk. smør
Eventuelt sukker

 

Seneste Artikler

Beboere bekæmper madspild

Læs mere

Ny klinik skal forbedre seksuel sundhed

Læs mere

Skoletandpleje vil bekæmpe huller i mælketænder

Læs mere

Forestilling om Aladdin er under opsejling

Læs mere

Første årgang på Odinskolen er startet

Læs mere

En ny klinik for seksuel sundhed, bedre tandbørstning og til kamp mod madspild. Det er nogle af historierne i i dette nummer af Vollsmose Avisen. Avisen holder nu pause indtil august.

Læs her