Spring navigation over

Fyns største boligselskab ser dagens lys

Så er fusionen mellem de to fynske boligselskaber, Højstrup Bolig og OAB en realitet. Begge boligselskabers repræsentantskaber har nemlig nu sagt ja til fusionen.

På en ekstraordinær generalforsamling i aftes stemte 84 % af de fremmødte i Højstrups repræsentantskab for en sammenlægning med OAB. Et flertal på 68 % i OABs repræsentantskab sagde allerede god for fusionen i torsdags.

Sammenlægningen af Højstrup Bolig og OAB betyder, at Fyns største boligselskab ser dagens lys med 11640 lejemål fordelt på 128 afdelinger.

Direktør Jens Pilholm Højstrup Bolig er ikke i tvivl om, hvorfor en fusion er en fordel:

En fusion sætter os i stand til at gøre vores arbejde endnu bedre. Vi er nødt til at arbejde benhårdt på udvikle vores boligtilbud og boformer og samtidig yde den service, som efterspørges af de nuværende beboere og ansøgere.

Fusion ikke lig med besparelser.


Modstandere af fusionen har blandt andet frygtet, at en sammenlægning af OAB og Højstrup Bolig ville være ensbetydende med besparelser.

Men formand for OAB Flemming Jensen appellerer til, at man slår koldt vand i blodet:

Argumentet for en fusion har ikke været at rationalisere eller spare penge. Formålet er derimod at udvikle en stærk boligorganisation til glæde for beboerdemokratiet og vore tusindvis af nuværende og fremtidige beboere.

Navnet er: Civica


Den nye boligorganisation får virkning fra og med 1. januar 2014 og får navnet Civica, som signalerer og betyder medborgerskab, hvilket netop er en af de ting, der skal sættes i højsædet i det ny boligselskab.

Med fusionen får vi de nødvendige ressourcer til at uddanne, kommunikere med og understøtte beboerdemokratiet, lyder det fra næstformand i Højstrup Bolig, Søren Damgaard. Det anser jeg for at være meget vigtigt. Det er jo beboerne, vi er til for, siger han.

Nuværende formand i OAB, Flemming Jensen, indstilles til at blive formand i det ny boligselskab, og direktør i Højstrup Bolig, Jens Pilholm, forventes at blive direktør i det ny boligselskab.

Seneste Artikler

Beboere bekæmper madspild

Læs mere

Ny klinik skal forbedre seksuel sundhed

Læs mere

Skoletandpleje vil bekæmpe huller i mælketænder

Læs mere

Forestilling om Aladdin er under opsejling

Læs mere

Første årgang på Odinskolen er startet

Læs mere

En ny klinik for seksuel sundhed, bedre tandbørstning og til kamp mod madspild. Det er nogle af historierne i i dette nummer af Vollsmose Avisen. Avisen holder nu pause indtil august.

Læs her