Spring navigation over

Boganbefaling fra beboer: Radio Silence

Radio Silence - en realistisk ungdomsbog.

Radio Silence er en sjov og realistisk roman, der handler om venskab, eksamensangst, det at finde sig selv og turde at sige fra. Bogen er skrevet af en ung forfatter, og det kan klart ses på det, bogen handler meget om: Internettet. Den handler om fandoms, memes, Youtube og Tumblr.

Man følger to personer. Frances Janvier bruger nærmest al sin tid på at studere for at nå sit mål om at komme på Cambridge University. Intet kan stoppe hende. Heller ikke det, hun føler inderst inde, og det eneste hun faktisk kan lide at lave: at tegne illustrationer til sin absolutte yndlings-podcast ’Universe City’, der bliver udgivet anonymt på YouTube.

Alle kender Aled Last som den stille fyr, der altid får 12. I skjul laver han podcasten ’Universe City’ og kæmper med familieproblemer, men det må ingen vide.

Da de to møder hinanden, ændrer alt sig. De oplever for første gang ægte venskab, og hvad det vil sige at være sig selv. De oplever frihed, og det sætter spørgsmålstegn ved alt det, de ellers kender til. Frances bliver suget længere ind i ’Universe City’-verdenen, da hun bliver tilbudt en rolle som podcas-tens tegner. Samtidigt nærmer hendes optagelsessamtale til Cambridge University sig.

Men så går podcasten viralt, og det ødelægger alt. Tilliden bliver brudt, og Frances bliver fanget mellem, hvem hun var, og hvem hun længes efter at være. Hun kan kun gøre det godt på én måde: Ved at konfrontere sin fortid.

 

Radio Silence (2017)
Af Alice Oseman
414 sider, Hæftet
Forlaget Høst & Søn

Seneste Artikler

Hjælp til job og uddannelse

Læs mere

Åbent Hus i Egeparken 23. april

Læs mere

Film i Fyrreparken

Læs mere

Se filmen Tingbjerg-eksperimentet

Læs mere

Valgfest i Korsløkken den 21. marts

Læs mere