Spring navigation over

Boganbefaling fra beboer: Clockwork Angel

 Forside af bogen "Urværks-englen": Mand med høj hat foran og Big Ben klokketårnet i baggrunden

Clockwork Angel er skrevet af forfatteren bag den succesrige serie ’The Mortal Instruments’ og foregår i samme univers, men i en anden tid.

Vi befinder os i 1878. Den 16-årige Tessa Gray er efter sin tantes død endt i London i søgen efter sin bror. Hun bliver dog kidnappet af Mørkesøstrene, før hun kan nå at finde ham. De fortæller hende, at hun har en sjælden evne: Hun kan transformere sig selv til et andet menneske. Mørkesøstrene lærer Tessa at bruge sin evne og fortæller hende, at hun skal giftes væk til en mystisk mand kaldet Magisteren. De dæmon-dræbende skyggejægere når dog at befri hende fra dem, inden det sker. Snart finder de ud af, at Magisteren er ude efter at regere det britiske imperium ved hjælp af en magisk hær af ustoppelige urværker. Sammen med skyggejægerne skal Tessa finde ud af, hvordan Magisteren skal stoppes. Det er dog lidt svært, hvis hun forelsker sig i dem.

Den findes både på engelsk og dansk.  

Clockwork Angel/Urværks-englen (2010)
Cassandra Clare
409 sider
Forlaget Borgen

Seneste Artikler

Civil praktik i Egeparken

Læs mere

HCA MiniMarathon gav sved på panden og masser af smil

Læs mere

Markedsdag i Rising onsdag den 7. oktober. kl. 16-18

Læs mere

Høstfest i Ejerslykke lørdag den 26. september 2026

Læs mere

Forældre mødes om det gode ungeliv

Læs mere