Hjemme hos Abdinor Adam Hassan

Beboerjournalist Flemming Falkenberg har besøgt byrådspolitiker Abdinor Adam Hassan (S), der bor i Egeparken i Vollsmose.

Tekst og foto: Flemming Falkenberg

Hvor kommer du fra?

Jeg er født i Somalia -i Jubeland-området, det sydlige grænseland til Kenya. Familien flygtede hertil, og jeg lærte swahili og engelsk i Nairobi.

Uroen med borgerkrig og flugt blev afløst af muligheden for familiesammenføring. Så i 1996 flyttede jeg ind i en privat bolig på Allégade i Odense en blæsende torsdag.

Danmark havde en helt anden udsigt: Så pænt her er. Så ryddeligt, og så stille, selv i en bybus fra Hjallese mod banegården. ”Hvad sker der, Mand? Er de på vej til begravelse,” tænkte jeg.

Jeg gik på sprogskole tre dage. På VUC tog jeg nogle fag. Jeg endte med at blive uddannet som socialrådgiver på Fyn, en af de første med en mørkere hudfarve end dansk solskinsbrun.

 

Hvordan var det at flytte til Vollsmose?

 Jeg gik i gang i frivillige foreninger og arbejdede som etnisk konsulent. Der var meget at tage fat på. Det var i tiden før år 2000. Der var gang i uropatruljerne - det var før vi fik nærpolitiet. Der var slagsmål mellem klubber, hvor somaliere ville overtage det hele fra palæstinenserne.

Det var alvorligt med ubehandlede traumer, som vi ikke kendte til dengang. Men der var ikke bandemiljøer som i dag.

 

Hvordan styrker vi den indbyrdes samtale?

Svaret er større fortrolighed, mere samarbejde og bedre kommunikation. Og hvis Vollsmose skal blive bedre, kræver det et styrket civilsamfund. Kriminalitet er ikke et positivt tilvalg. Det er en kritisk mangel på konstruktive alternativer og en voldelig kamp om ressourcerne.

Der er narko i området. Det kan ramme uskyldige som min gode kollega, Abdinur, der helt uskyldigt på vej hjem fra moskéen i Egeparken blev skudt i et opgør om afsætning mellem to narkobander. Her spillede gamle voldelige konflikter mellem somaliske og palæstinensiske mindretal ind. Misbrug skaber efterspørgsel, som øger kriminel handel med narko. Det skaber ulighed, som også ses i sundhed, som rammer socialt og etnisk udsatte. Vi har mange lag af udsathed i Vollsmose.

Jeg kommer fra et konfliktfyldt land som Somalia. Klaner, der kæmper om ressourcer, og sociale skel, som har skabt megen krig og ødelæggelse. Som somaliere arbejder vi på en anden måde i Danmark og også her i Vollsmose. Der er stadig grupperinger, men vi kan bedre finde sammen og samarbejde.

Den somaliske kvindegruppe Sahan har gjort en kæmpeindsats i både det forebyggende arbejde mod kriminalitet og til at højne uddannelsesniveau. Sahan er sammensat af grupper. Det ville aldrig gå i Somalia, men det fungerer sammensat med flere grupperinger her i Vollsmose.

Samarbejde er en slags demokratisk dannelse. Fra du er lille, skal du lære, at vi har fælles faciliteter - som for eksempel en legeplads. Her skal vi lære vores børn kunsten at gå på kompromis. Det er et demokratisk grundvilkår. Der er et somalisk udtryk om, at “det handler om at tale i øjenhøjde”. Det er med til at sikre, at vi ikke gør forskelle mellem høj og lav til en konflikt - men en udfordring til samtale.

“Du skal ikke slukke lyset i din næstes øje”, siger et andet somalisk ordsprog. Vi kender det modsatte. Vi mærker det ydre pres, som dengang da den somaliske moske i Egeparken i februar i år blev udfordret af højreekstreme og voldsparate “Danske Patrioter”, som ville afbrænde koraner søndag morgen, hvor der er børneundervisning i moskéen.

Det fik vi heldigvis afværget, blandt andet gennem Sahan og bydelssøstrene, som viderebragte oplysninger og forklaringer om de racistiske angreb gennem de etniske WhatsApp-kæder. Men det var også en stor fælles Vollsmoseindsats med Civica, Vollsmose Torv, Vollsmose Kirke og en grundig forberedelse fra nærpolitiet, som samlet løste opgaven på fornem vis.